2. Husstandsindkomst
Husstanden som institution kan betragtes som den primære forbrugerenhed, hvorfor husstandsindkomsten anses som velegnet til analyser af borgernes forbrugsmuligheder. For at kunne sammenligne indkomst i husstande af forskellig størrelse og sammensætning, beregnes den ækvivalerede husstandsindkomst – læs mere herom i afsnit 6.3 i kapitel 6.
Udover nedenstående to tabeller, findes der i afsnit 5.2 mere detaljerede opgørelser over såvel niveauet som fordelingen af husstandsindkomsten. Ønskes der endnu større detaljeringsgrad, henvises der til Statistikbanken på bank.stat.gl, hvor det er muligt at skræddersy sine egne tabeller.
Tabel 2.1 Gennemsnitlig husstandsindkomst 2017
|
|
Husstands- |
Skattepligtig husstands- |
Disponibel |
|
|
|
1.000 kr. |
|||
|
Hele landet ................... |
472 |
442 |
325 |
|
|
|
Kommune |
|||
|
Kommune Kujalleq ............. |
372 |
347 |
262 |
|
|
Kommuneqarfik Sermersooq ...... |
553 |
518 |
375 |
|
|
Qeqqata Kommunia ............ |
462 |
436 |
321 |
|
|
Qaasuitsup Kommunia .......... |
408 |
382 |
284 |
|
|
|
Bosted |
|||
|
Byer ........................ |
486 |
456 |
333 |
|
|
Bygder ...................... |
368 |
343 |
261 |
|
|
|
Antal børn i husstanden |
|||
|
Ingen børn ................... |
420 |
396 |
288 |
|
|
1 barn ....................... |
555 |
518 |
382 |
|
|
2 børn ....................... |
612 |
570 |
418 |
|
|
Mindst 3 børn ................. |
559 |
516 |
395 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDH1 |
|
||||
|
|
||||
Tabel 2.2 Gennemsnitlig ækvivaleret husstandsindkomst 2017
|
|
Ækvivaleret husstands-indkomst (brutto) |
Ækvivaleret skattepligtig husstands-indkomst |
Ækvivaleret disponibel husstands-indkomst |
Gennem- |
|
|
|
(1.000 kr.) |
|
|||
|
Hele landet ..................... |
285 |
268 |
197 |
1,66 |
|
|
|
Kommuner |
||||
|
Kommune Kujalleq ................ |
230 |
215 |
164 |
1,61 |
|
|
Kommuneqarfik Sermersooq ........ |
338 |
318 |
229 |
1,64 |
|
|
Qeqqata Kommunia ............... |
279 |
264 |
194 |
1,66 |
|
|
Qaasuitsup Kommunia ............. |
238 |
223 |
166 |
1,71 |
|
|
|
Bosteder |
||||
|
Byer ........................... |
295 |
277 |
203 |
1,65 |
|
|
Bygder ......................... |
214 |
201 |
151 |
1,72 |
|
|
|
Antal børn i husstanden |
||||
|
Ingen børn ...................... |
299 |
282 |
206 |
1,40 |
|
|
1 barn ......................... |
278 |
260 |
192 |
2,00 |
|
|
2 børn ......................... |
266 |
248 |
182 |
2,30 |
|
|
Mindst 3 børn .................... |
199 |
184 |
140 |
2,81 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDH1 |
|
|||||
|
|
|||||
Den husstandsorienterede indkomststatistik tegner i store træk det samme billede af den geografiske indkomstfordeling som den personorienterede indkomststatistik. Således var husstandsindkomsten og den ækvivalerede husstandsindkomst i gennemsnit væsentlig højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i de øvrige kommuner. Endvidere viser den husstandsorienterede indkomststatistik – ligesom den personorienterede – en betydelig indkomstforskel mellem byer og bygder. På grund af, at husstandene – og derved ækvivalensvægtene – i gennemsnit er større i bygder end i byer, er denne forskel mest markant ved sammenligning af ækvivalensindkomsten.
Blandt kommuner er der også betydelige forskelle i ækvivalensvægtene. Kommune Kujalleq har den laveste gennemsnitlige ækvivalensvægt, hvilket indikerer, at kommunens husstandsmønster er karakteriseret ved relativt små enheder. Omvendt ser det ud i Qaasuitsup Kommunia, der har den største gennemsnitlige ækvivalensvægt. Qaasuitsup Kommunia er dermed karakteriseret ved relativt store husstande set i forhold til resten af landet.